Kend dit arbejdsgiveransvar, så du ikke skal betale for dine ansattes fejl

Kan det virkelig være rigtigt, at du skal bøde for en fejl, som en af dine ansatte laver?

Ja!

Det er faktisk helt korrekt. Det hedder arbejdsgiveransvar eller på jurasprog: Principalansvar.

Har en af dine ansatte brugt et foto eller en tekst på f.eks. jeres hjemmeside, sociale medier eller fysiske marketingprodukter, som de har kopieret fra en anden på nettet? Så er det faktisk dit ansvar som arbejdsgiver, hvis der senere dumper en faktura ned i jeres postkasse fra den person, der har ophavsretten.

I dette blogindlæg vil jeg komme ind på, hvad arbejdsgiver- eller principalansvar er for en størrelse, og hvorfor du som arbejdsgiver bærer det ansvar, når det ikke er dig, der har lavet fejlen.

Hvad er arbejdsgiveransvar, og hvordan påvirker det dig som arbejdsgiver?

Jeg vil prøve i det følgende afsnit at komme med et eksempel på, både hvordan din virksomhed kan krænke en andens ophavsret, og hvorfor du som chef har arbejdsgiveransvaret for det.

Lad os sige, at Gert har ansat en bestyrer af sin restaurant, vi kan kalde hende for Bodil.

Bodil har fået til opgave, at holde restaurantens Facebookside opdateret, fordi det er hende, der er i restauranten til hverdag. Bodil vil gerne reklamere for, at de sælger virkelig lækre tarteletter, så derfor går hun på Google. Her søger hun efter tarteletter og kopierer det flotteste fotografi, som hun kan finde, og det lægger hun så op på deres Facebookside.

Der går en måned og pludselig får Gert en mail omkring krænkelse af ophavsret på et fotografi af tarteletter sammen med en ret kedelig regning for misbruget.

Tænker du, at det ikke er Gerts skyld? Og at han ikke skal betale den regning?

Det er faktisk forkert. Som arbejdsgiver hæfter Gert nemlig som udgangspunkt for de uforsvarlige, skadegørende handlinger, som hans ansatte foretager sig i forbindelse med udførslen af deres job. Det er altså hans arbejdsgiveransvar.

Først og fremmest er dit ansvar som arbejdsgiver begrundet med, at det er dig, der driver virksomheden, som forsager skaden.

Derfor kan arbejdsgiveransvaret faktisk også fungere præventivt på den måde, at arbejdsgivere grundigere instruerer deres ansatte i, hvilke fotografier og tekster, der må bruges i marketingøjemed – hvis du altså som chef er bekendt med dit ansvar og loven om ophavsret, vel og mærke! Fordi man som arbejdsgiver netop gerne vil undgå at ende med at betale en regning for noget, man nemt kunne have undgået, hvis man havde sat sine medarbejdere bedre ind i reglerne for ophavsret. 

Er du i tvivl om hvordan reglerne for ophavsret kan påvirke dig og din virksomhed? Så kontakt os for at få rådgivning.

Arbejdsgiveransvar
Billede fra Canva

Hvem hæfter du for som arbejdsgiver?

Man siger, at der skal være en instruktions-, tilsyns- og kontrolmyndighed, for at du har arbejdsgiveransvar.

Det betyder kort sagt, at du skal instruere dine ansatte i deres arbejde, du skal holde tilsyn med, hvordan de udfører deres arbejde, og du skal kontrollere arbejdet, de udfører.

Dit ansvar som arbejdsgiver omfatter altså alle dine ansatte, det være sig både dem i bunden af hierarkiet og dem i toppen. Det kan altså være alt fra en direktør for en restaurant til en opvasker i køkkenet.

Hæfter du for et marketingbureau?

Principalansvar
Foto af fauxels fra Pexels

Har du overladt arbejdet til en tredjepart, så denne selvstændigt skal udføre arbejdet? Altså, har du f.eks. hyret et marketingbureau til at stå for din marketing?

Her er der ikke et tjenesteforhold, hvilket vil sige, at de tre forhold for instruktion, tilsyn og kontrol ikke er opfyldt. Dermed har du ikke ansvaret for, at bureauet bruger billeder eller tekster, som de ikke har rettighederne til.

Det skal dog siges, at fra rettighedshaverens side, så er det den virksomhed, der bruger fotografierne/teksterne, som han/hun har kravet imod.

Det vil sige, at hvis vores klient ser, at din virksomhed bruger hans/hendes fotografi/tekst, så er det dig, vi sender kravet til, fordi det er din virksomheds hjemmeside etc., der bruger materialet. Du vil dog, når du har betalt regningen, kunne sende den videre til bureauet og få dine penge tilbage den vej – det er det, der kaldes et regreskrav. Fordi det er dem, der har brudt loven, og ikke dig, da du har givet arbejdet videre til en, der er udenfor et ansættelsesforhold med dig.

I mange tilfælde kan vi dog godt tage forhandlingen direkte med dem, såfremt du videreformidler kontakten og hjælper os med forhandlingen, da vi i sidste ende sender kravet tilbage til dig, hvis bureauet ikke ønsker at overtage kravet.

Hæfter du, hvis din ansatte får hjælp af en ven?

Hvad hvis en af dine ansatte får en ven til at hjælpe sig med sin arbejdsopgave? Ja, så har du faktisk stadig ansvaret for de skader, som vennen måtte forvolde. Det er simpelthen igen fordi, at det er dig, der skal instruere dine ansatte i, hvad de må og ikke må, og kontrollere at de overholder reglerne.


Det vil også sige, at selvom du har instrueret dine ansatte korrekt, så er du stadig ansvarlig, hvis de alligevel bruger ophavsretligt beskyttet materiale i jeres markedsføring – for du har ikke kontrolleret, at de overholder dine instruktioner.

Kan du kræve, at din ansatte tilbagebetaler dig?

Nej. Som udgangspunkt kan du ikke kræve en tilbagebetaling fra din ansatte, som har lavet fejlen.

Hvis Gerts restaurantbestyrer, Bodil, har handlet uforsvarligt, kan han have et regreskrav mod hende, men kun i det omfang, der er ”rimeligt” i forhold til hendes skyld, hendes stilling, og øvrige omstændigheder.

Når man snakker om den ansattes stilling, betyder det, at der ville være større sandsynlighed for at have et regreskrav mod en direktør end mod en opvasker pga. deres løn og ansvar.

Er lovbruddet sket i forbindelse med de arbejdsopgaver, du har givet Bodil, vil der også være mindre sandsynlighed for at kunne fremstille et regreskrav, end hvis Bodil har foretaget sig noget, hun ikke havde fået besked på at gøre.

Har Bodil handlet med simpel uagtsomhed, er det meget sjælendt, at du vil kunne fremstille et regreskrav til hende.

Opsummering af dit arbejdsgiveransvar

Så kom vi igennem arbejdsgiveransvar. Jeg har lavet en kort opsummering nedenunder, så du forhåbentligt lettere kan huske, hvad arbejdsgiveransvar er.

  • Du, som arbejdsgiver, hæfter for de uforsvarlige, skadegørende handlinger, som din ansatte foretager sig i forbindelse med udførslen af sit job.
  • Du har ikke et arbejdsgiveransvar for et bureau, der laver din marketing, hvis dette bureau udfører deres arbejde selvstændigt.
    • Du hæfter dog i første omgang, hvis bureauet har brudt ophavsretsloven, fordi krænkelserne er på dit marketingmateriale. Du kan dog efterfølgende fremsætte et regreskrav til bureauet. Er du i tvivl om hvordan? Vi kan hjælpe dig, hvis du kontakter os.
  • Du kan ikke kræve, at din ansatte, som har brudt ophavsretsloven, betaler dig tilbage, andet end i yderst sjældne tilfælde.


Jeg håber, du er blevet lidt klogere på, hvad arbejdsgiveransvar – også kaldet principalansvar – er for en størrelse, og at du har fået lidt klarhed i forhold til, hvorfor det er dig som chef, der hæfter for et brud på ophavsretsloven, og ikke den ansatte, som har lavet krænkelsen af ophavsretten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.