Er alle fotografier beskyttet af ophavsretten?

Discalimer: Dette indlæg behandler alene fotografier – tekster, malerier og andet behandles anderledes.

Et spørgsmål vi ofte får stillet, er om alle fotografier er beskyttet af ophavsret. Det er et lidt kompliceret svar, men sagt meget kort, så er svaret ja.

Hvis jeg skal svare lidt mere grundigt, bliver vi nødt til at snakke om værkshøjde, naborettigheder og dobbeltfrembringelseslæren.

Jeg håber, jeg ikke har skræmt dig væk endnu.

Jeg synes det er vigtigt at gennemgå de her emner, fordi det er en stor del af vores arbejde. Vi har overraskende ofte krænkere, der undskylder deres uberettigede brug af et fotografi med, at det ikke er pænt nok, til at være beskyttet af ophavsret, og her er det faktisk virkelig godt, at vide lidt om de forskellige typer af beskyttelse, et fotografi kan have. Det kan godt være, at krænkerne synes, det er et “grimt” billede (oftest fordi de er sure over fakturaen, og prøver at slippe, for det var jo pænt nok, da de brugte det uden tilladelse), men det er stadig beskyttet.

Fotografi film
Foto af cottonbro fra Pexels

Derfor finder jeg ofte mig selv i situationer, hvor jeg skal forklare, hvad forskellen er på, hvordan forskellige fotografier beskyttes af ophavsretsloven. Så sent som i dag måtte jeg forsøge at forklare det. Om det lykkes, ved jeg faktisk ikke. Uanset er det lidt rodet, og det er måske lidt svært at forstå, især for ikke-jurister.

Jeg håber, at det lykkes at forklare det med dette indlæg.

Jeg skal nok forsøge, at gøre det let læseligt, men det bliver nok lidt juridisk alligevel. I så fald indlægget giver anledning til spørgsmål kan de stilles som kommentar herunder, eller I kan sende mig en mail på .

Inden jeg kan forklare, hvad en naboret er, skal det lige forklares, hvad værkshøjde betyder.

Hvad er værkshøjde?

Allerede i § 1, stk. 1 i ophavsretsloven, møder vi de to betingelser for ophavsretlig beskyttelse. “Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket […]”, altså der skal være tale om et værk, som enten er litterært eller kunstnerisk. Her skal vi nu bare udrede, hvad der skal forstås ved, at en frembringelse kategoriseres som et “værk” – det er også det, der kaldes kravet om værkshøjde.

Som det fremgår af bl.a. Peter Schønnings ophavsretslovskommentar, skal frembringelsen være resultat af egen selvstændigt skabende intellektuel indsats fra ophavsmandens side, og at det betyder at der foreligger en selvstændigt skabende eller kreativ indsats på grundlag af flere valgmuligheder. Her er ophavsmanden “Den, som frembringer […]”.

På godt dansk betyder det, at der er et krav om noget kreativt på fotografiet. Og i mange tilfælde, er denne betingelse opfyldt, hvis ophavsmanden har sat lyset på en særlig måde eller anrettet.

Læs selv mere i ophavsretsloven.

Ophavsret værkshøjde
Foto af Brett Sayles fra Pexels

Hvad siger dobbeltfrembringelseslæren?

Når noget er så afgørende for, om det er underlagt ophavsretsloven, er der selvfølgelig mange vurderinger, der skal foretages. Til at hjælpe os med dette, anvender vi det, man kalder dobbeltfrembringelseslæren. Den siger, at hvis det er sandsynligt at en anden, der blev stillet samme opgave, uden at kende til originalen, løser opgaven på samme måde, kan kravet om værkshøjde ikke være opfyldt.

Hvis en frembringelse efterlever dette (og den første betingelse) vil dette være et værk, og have beskyttelse efter ophavsretsloven.

Der er selvfølgelig flere undtagelser og modifikationer til denne regel, men denne vurdering skal vi nok hjælpe dig med, hvis du er i tvivl.

Hvad er naborettigheder?

Når nu vi ved, at der gælder et krav om værkshøjde for at være omfattet af ophavsretsloven, er man så uden beskyttelse, hvis ens fotografi ikke opfylder kravet om værkshøjde?
Nej, fotografiske billeder besidder det man ofte kalder en naboret, eller nærtstående ret, når de ikke opfylder kravet om værkshøjde. For fotografier er den naboretlige beskyttelse i ophavsretslovens § 70.

I reglen er du sådan set beskyttet på næsten samme måde, dog er forskellen:

Naborettigheder
Foto fra Canva
  • Hvem der er beskyttet, også kaldt det ophavsretlige subjekt.
    Ved almindelige værker, er det som sagt ophavsmanden, altså personen der foretager de kreative valg, hvor det ved en naboret efter ophavsretslovens § 70, er fotografen, altså ham der betjener udløseren.
  • Beskyttelsestiden er også anderledes.
    Et fotografisk billede opnår kun beskyttelse i 50 år, efter udgangen af det år, hvor fotografiet er taget, hvor det fotografiske værk er beskyttet i 70 år, efter den oprindelige ophavsmands død.


Dermed har det faktisk ikke den store betydning på din sag, hvorvidt din frembringelse opfylder kravet om værkshøjde eller ej. 
Ofte vil sagerne dog have en lidt lavere økonomisk værdi, da der sjældent er helt så meget omtanke og forberedelse bag fotografiske billeder. Men i disse sager kan der, på samme måde som i sagerne med ophavsretlige værker, ikke fastsættes en kalkule for prissætningen.


Har du brug for hjælp til at vurdere, hvordan dit fotografi er beskyttet, så kontakt os gerne. Om ikke andet, håber jeg, at du nu er blevet klogere på, hvordan forskellige typer fotografier er beskyttet af ophavsretten.

Facebook
LinkedIn
Print

2 reaktioner

  1. Som jeg læser ovenstående, så et det “bare” et fotografi, hvis jeg tager et billede af en person, og en hvilken som helst anden med fotgrafisk kunnen kunne have taget det samme billede. Dermed er copyrightbeskyttelsen 50 år efter billedet blev taget. Er det korrekt forstået?
    Grunden til spørgsmålet er, at der verserer så mange forskellige tolkninger på nettet. En hurtig søgning giver en advokatside, der fastslår, at alle professionnelle fotos er værker, og andre steder bliver der skrevet det modsatte: at pressefotos som regel “bare” er fotos.
    Håber jeg kan få et svar.
    Med venlig hilsen
    Niels HEnriksen

    1. Hej Niels

      Tak for dit spørgsmål, og jeg beklager svartiden!

      Først vil jeg sige, at ved fotografier af personer, kan der være nogle persondataretlige problemstillinger, som også regulerer forholdet, men det kommer jeg ikke ind på her.

      Men ja, det er korrekt forstået, at den naboretlige beskyttelse gælder alle fotografier, uanset om de opfylder kravet om værkshøjde eller ej, jf. ophavsretslovens § 70, stk. 1. Og her er beskyttelsestiden 50 år efter fotografiets fremstilling, jf. ophavsretslovens § 70, stk. 2.
      Det betyder, at røntgenbilleder, satellitfotografier og tilfældige feriebilleder er beskyttet på trods af, at disse ikke lever op til kravet om værkshøjde. Så kaldes det dog en naboretlig beskyttelse frem for en ophavsretlig beskyttelse.

      Ift. sondringen mellem professionelle fotografier samt pressefotografier, så er vurderingen sjældent så simpel. Ofte opfylder pressefotografier kravet om værkshøjde, og er dermed omfattet den almindelige ophavsretlige beskyttelse, jf. ophavsretslovens § 1, stk. 1 og på samme måde kan en almindelig professionel fotograf også godt tage fotografier, der ikke opfylder kravet om værkshøjde. Dog vil jeg sige, at en pressefotograf også er en professionel fotograf.
      Men internettet kan være et ganske forvirrende sted at finde kvalificerede juridiske råd.

      Håber dette besvarer dine spørgsmål.

      Ha’ en god dag.
      Rasmus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.